Kajak 2

Jeg valgte at lave følgende ændringer:

  1. For skibet blev, gjort lidt højere.
  2. Lugen i agterskibet blev til en luge i agterdækket.
  3. Agterdækket blev lidt lavere, da højdekravet til lugen i agter skoddet var væk.
  4. Roret blev gennemgående fra bund til dæk.

kajak2 billed1

Pluggen skulle udover ændringerne i dækket også have forstærket listerne, så det var temmelig omfattende. Jeg fik købt noget gaboon finer, som er væsentlig lettere end den mahogni som jeg brugte til kajak1. Arbejdet gik fint; men bulerne mellem spanterne kunne jeg ikke få væk. Jeg vælger igen at beklæde kajakken med glasvæv i bund, dæk og cockpit. Det medfører at kajakken stadig er lidt for tung; men kvaliteten er så god, at jeg vælger at lade den stå i natur.

kajak2 billed2

Ror og finne, er bygget sammen, ligesom flappen på en flyvinge.
Finnen er lidt dybere end roret , for at beskytte roret ved grund-stødning.

kajak2 billed3

Så er kajakken taget i brug.

Evaluering af kajak2:

Det går fremad. Ændringerne virker som forventet, og kvaliteten af bådebygger arbejdet er blevet bedre; men kan stadig forbedres. En forbedret kvalitet kræver dog stivere lister på pluggen, og bedre finer kvalitet.

Selv om jeg er glad for min ror konstruktion, må jeg erkende at når kajakken skal trækkes på land, eller sættes i søen fra kysten, så er den i vejen. En kajak med bagage, er tung at trække på land, og en finne som skal trækkes gennem sten eller sand, gør det ikke bedre.

Jeg beslutter derfor at næste kajak skal have udvendigt vipperor. Det har desuden den fordel, at stuvepladsen bliver større.