Kajak 3

Til kajak 3 ændrer jeg følgende:

  1. Roret bliver ændret til udvendigt vipperor.
  2. Finishen bliver Bådelak, idet det har vist sig, at epoxyen ikke er 100% tæt.
  3. Pluggens lister bliver ændret til aluminium. Alternativet var en ny plug med flere byggespanter.

Jeg starter med at reparere pluggen igen igen.

Denne gang har jeg fået en rigtig køn mahogni; men som desværre viser sig at have let til at bule.Det gør arbejdet vanskeligt; men jeg er stort set tilfreds med bådebygger arbejdet. Så tilfreds  at jeg beslutter kun at beklæde bunden med glasvæv.

kajak3 billed1Det afsluttende lakarbejde kunne være bedre; men når man kun har et lokale, kræver det 100% rengøring før den afsluttende lakering, og det er praktisk umuligt. Ikke desto mindre fremstår kajakken med en flot blank overflade.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAPause på vej Møn rundt. Bemærk forskellen i spring på kajakkerne.

Evaluering:

Ideen med at montere udvendigt ror har fungeret rigtig godt. Så godt, at min makker på billedet vil lave sin kajak om til udvendigt ror. Det kræver dog at kajakken har et meget V-formet agterskib, eller en finne. Retnings-stabiliteten ved bølge surfning var nemlig dårligere end forgængeren, så næste kajak med hæk-ror skal også have finne.

Epoxy skal hærde under høj varme. Jeg laver et telt over kajakken, isolerer det og varmer op med en flytbar radiator. For at gøre det rigtig godt, havde jeg valgt at varmebehandle bund og dæk hver for sig mens de var spændt på pluggen. Det var også rigtig godt, indtil jeg skiftede listerne til aluminium. Aluminium udvider sig meget mere end træ, under opvarmning, hvilket medførte at listerne stod som flitsbuer. ØV Øv ny reparation af plug, eller en helt ny med flere byggespanter.